Passage Resources Hebrew/Greek Your Content
Previous Next
Add parallel Print Page Options
Close BPH

Matthæus 5
Bibelen på hverdagsdansk

Bjergprædikenen

5 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[a] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2 og han begyndte at undervise dem:[b]

Sand lykke(A)

3 „Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[c]—
    for de skal få del i Guds rige.
4 Velsignede er de, der sørger over situationen[d]—
    for de skal blive trøstet.
5 Velsignede er de ydmyge—
    for de skal få landet[e] i eje.
6 Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
    for de skal få slukket deres tørst.
7 Velsignede er de barmhjertige—
    for de skal mødes med barmhjertighed.
8 Velsignede er de rene af hjertet—
    for de skal få lov at se Gud.
9 Velsignede er de, der stifter fred—
    for de skal kaldes børn af Gud.
10 Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
    for de skal få del i Guds rige.

11 Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.

Jordens salt og verdens lys(B)

13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[f] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.

14 I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15 Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16 På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.

Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne

17 I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[g] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18 Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19 Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20 Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.

Om forsoning i stedet for vrede

21 I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22 Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.

23 Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24 så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.

25 Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26 Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.

Om ægteskabsbrud og skilsmisse(C)

27 I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[h] 28 Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29 Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30 Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.

31 I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[i] 32 Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[j] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.

Om at sværge

33 Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[k] 34 Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35 Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36 Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37 Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld(D)

38 I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[l] 39 Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[m] kind, så vend den anden til. 40 Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[n] 41 Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42 Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.

43 I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[o] 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[p] 45 Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47 Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48 Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[q]

Footnotes

  1. 5,1 Den græske tekst siger „på bjerget” i bestemt form. Sandsynligvis er det den bjergskråning, som ligger lidt nord for Kapernaum.
  2. 5,2 Mattæus har i de næste tre kapitler samlet en række ord og taler af Jesus, som næppe oprindeligt blev sagt på samme tid og sted. Derfor er der en del korte afsnit med forskellige emner i disse kapitler.
  3. 5,3 Ordret: „åndeligt fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser ofte til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige.
  4. 5,4 Den græske tekst har blot „de, der sørger”, men det er næppe en personlig sorg over en afdød slægtning, jf. Schindlers oversættelse. Det brændende spørgsmål var, hvordan Davidsriget ville blive genoprettet af den ventede Messias. Jøderne forventede en politisk frelser, men Jesus søger allerede her at forberede disciplene på den åndelige frelser, han i virkeligheden var. Guds rige kan ikke oprettes eller fremmes med magt, vold eller politiske midler.
  5. 5,5 Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, ligesom det hebraiske eretz. Oversættelsen her bygger på formodningen om, at der er tale om en hentydning til Guds løfte til Abraham om det land, som Gud ville give ham og hans efterkommere samt en henvisning til Sl. 37,11. Jesus tænker dog videre end det konkrete land, Israel. Guds rige er anderledes og større end et fysisk rige. Man kommer ind i Guds rige på en anden måde, og dét rige fungerer efter andre principper end et jordisk rige. Der tænkes sikkert også på „den nye jord”, som Gud engang vil etablere.
  6. 5,13 I jødisk forståelse var salt symbol på den åndelige visdom, der er forbundet med fuld lydighed og overgivelse til at gøre Guds vilje. Det græske ord, som her er gengivet ved miste sin kraft, betyder normalt at være uden visdom og helhjertet lydighed. Hvis det sker for disciplene, har de mistet deres åndelige kraft. På hebraisk er der et ord (tapel), som på en gang betyder „mangel på visdom” og „mangel på salt, smagløst”.
  7. 5,17 Jøderne opdelte deres hellige skrift, det Gamle Testamente, i tre dele: Toraen, Profetbøgerne og de historiske bøger (skrifterne). Her nævner Jesus altså de to vigtigste dele af det Gamle Testamente. Begge dele indeholder en mængde profetier om Messias, som Jesus nu er kommet for at opfylde. Undertiden bruges ordet Toraen som henvisning til hele Skriften, andre gange siger man Toraen og Profetbøgerne, og andre gange igen Toraen, Profeterne og Skrifterne. Jesus opfyldte Guds vilje, som den er beskrevet i Toraen, uden at følge alle menneskelige fortolkninger og stramninger af Toraens bud.
  8. 5,27 2.Mos. 20,14.
  9. 5,31 5.Mos. 24,1.
  10. 5,32 I den daværende kultur kunne en kvinde ikke forsørge sig selv, så hun var afhængig af en mand eller anden familie for at kunne overleve. Hun bliver nærmest tvunget ind i et nyt ægteskab, selv om det første ægteskab stadig er gældende.
  11. 5,33 Jf. 4.Mos. 30,3.
  12. 5,38 2.Mos. 21,24; 5.Mos. 19,21.
  13. 5,39 Et slag med bagsiden af hånden var en voldsom fornærmelse. At vende den venstre kind til kan betyde en anmodning om ligeværdighed. Formålet er at gøre den anden skamfuld.
  14. 5,40 Så står du uden tøj, og det ville gøre den anden skamfuld.
  15. 5,43 Se 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 7,2, 2.Sam. 22,41, Sl. 139,22.
  16. 5,44 En del håndskrifter har følgende ord efter „Elsk jeres fjender” og før „forfølger”: „Velsign dem, der forbander jer. Gør godt imod dem, der hader jer. Bed for dem, der mishandler jer og…”. Ordene er sandsynligvis tilføjet senere fra Luk. 6,27-28.
  17. 5,48 Mere ordret står der: „I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen.” Men det danske ord „fuldkommen” svarer ikke til det græske og underliggende hebraiske. Det henviser til, at et mål er blevet nået, at man har opnået modenhed, eller at man er helstøbt. Schindler oversætter det som „I [skal] lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen.” Det passer godt ind som den afsluttende replik i et afsnit, der handler om at vise samme grænseoverskridende kærlighed, som vores Far i Himlen gør. Se også parallelstedet i Luk. 6,36.
Close DN1933

Matthæus 5
Dette er Biblen på dansk

5 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham, 2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

3 "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres. 4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. 5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. 6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes. 7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed. 8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. 9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn. 10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. 11 Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld. 12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene. 14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset. 16 Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. 18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen. 19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. 20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. 23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, 24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave! 25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. 26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid. 27 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor. 28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. 29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. 30 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. 32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.

33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, 35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.

38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. 39 Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til! 40 Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen! 41 Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil,da gå to med ham! 42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.

43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende. 44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder, 45 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme? 47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme? 48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

Next
Matthæus 4
Matthæus 6
Next
dropdown
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

Dette er Biblen på dansk (DN1933)

by Public Domain