Add parallel Print Page Options

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster(A)

Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple.

10 Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæus’ hjem. Også en del skatteopkrævere og andre „syndere” var inviteret med. 11 Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

12 Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. 13 Tænk over, hvad det skriftord betyder: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.’[a] Det er syndere, jeg er kommet for at invitere til at vende om fra deres synd. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Read full chapter

Footnotes

  1. 9,13 Hos. 6,6.

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster(A)

27 Da Jesus senere var på vej ud af byen,[a] fik han øje på en mand ved navn Levi, der sad ved toldstedet og opkrævede skat til romerne. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. 28 Straks rejste Levi sig, forlod alt og fulgte med ham som en af hans disciple.

29 Derefter holdt Levi en stor fest i sit hjem med Jesus som æresgæst. Blandt gæsterne var der mange skatteopkrævere.

30 Farisæerne og de skriftlærde var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan I få jer selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?” 31 Det var Jesus, der svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. 32 Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Read full chapter

Footnotes

  1. 5,27 Ifølge Mark. 2,13 gik han ned til søen.