Add parallel Print Page Options

Menneskenes stolthed

11 I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,[a] hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel. Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.”

Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge. „Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem. Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.”

På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. Man kaldte den påbegyndte by for Babel,[b] for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.

Slægtslinien fra Sem til Abram

10 Det følgende er en liste over Sems efterkommere ned til Abram. To år efter oversvømmelsen—da Sem var 100 år—fik han en søn, som fik navnet Arpakshad. 11 Derefter levede Sem endnu 500 år og fik andre sønner og døtre. 12 Arpakshad var 35 år, da han fik sønnen Shela. 13 Derefter levede Arpakshad endnu 403 år og fik andre sønner og døtre. 14 Shela var 30 år, da han fik sønnen Eber. 15 Derefter levede Shela endnu 403 år og fik andre sønner og døtre. 16 Eber var 34 år, da han fik sønnen Peleg. 17 Derefter levede Eber endnu 430 år og fik andre sønner og døtre. 18 Peleg var 30 år, da han fik sønnen Reu. 19 Derefter levede Peleg endnu 209 år og fik andre sønner og døtre. 20 Reu var 32 år, da han fik sønnen Zerug. 21 Derefter levede Reu endnu 207 år og fik andre sønner og døtre. 22 Zerug var 30 år, da han fik sønnen Nakor. 23 Derefter levede Zerug endnu 200 år og fik andre sønner og døtre. 24 Nakor var 29 år, da han fik sønnen Tera. 25 Derefter levede Nakor endnu 119 år og fik andre sønner og døtre. 26 Tera var 70 år, før han fik sønnerne Abram, Nakor og Haran.[c]

Teras slægt

27 Det følgende er en liste over Teras efterkommere. Tera var far til Abram, Nakor og Haran. Haran fik en søn, der blev kaldt Lot, 28 men døde ellers forholdsvis ung på sin fødeegn ved den kaldæiske by Ur. (Hans far, Tera, var stadig i live på det tidspunkt.)

29 Abram giftede sig med Saraj, og Nakor giftede sig med sin niece Milka, en datter af Haran og søster til Jiska. 30 Saraj kunne ikke få børn. 31 Tera tog sin søn Abram, sin svigerdatter Saraj og sit barnebarn Lot med sig og forlod sin hjemby Ur for at drage til Kana’ans land. Men da de kom til byen Karan, slog de sig ned der. 32 Tera blev 205 år gammel og døde i Karan.

Footnotes

  1. 11,2 Et område, der senere blev kendt som Babylonien i Mesopotamien.
  2. 11,9 Eller Babylon. Ordet ligner det hebraiske ord for „forvirring”.
  3. 11,26 Tera var altså 70, før han fik sin første søn. Det vides ikke, hvornår de andre blev født, og hvem der er ældst af de tre. Sandsynligvis er Abram yngst, men nævnes først, fordi han er den mest kendte og den, historien her drejer sig om. I 5,32 og 10,1 har vi rækkefølgen Sem, Kam og Jafet, selvom Kam er den yngste (9,24). Se også 10,21. Måske blev Abram født, da Tera var ca. 130 år, fordi ApG. 7,4 siger, at Abram først rejste fra Karan, efter at faderen var død. Ifølge 12,4 var Abram 75 år på det tidspunkt.

11 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog. Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned. Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk. Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!" Men Herren steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede, og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem; lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!" Da spredte Herren dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede Herren al Jordens Tungemål, og derfra spredte Herren dem ud over hele Jorden.

10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden; 11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre. 12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela; 13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre. 14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber; 15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre. 16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg; 17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre. 18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u; 19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre. 20 Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug; 21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre. 22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor; 23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre. 24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara; 25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre. 26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot. 28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim. 29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader. 30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn. 31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der. 32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.