Add parallel Print Page Options

Israels synd og Guds almagt

50 Hør, hvad Herren siger: „Var det, fordi jeg manglede penge, at jeg solgte jer som slaver og lod et fremmed folk føre jer bort? Eller er det min skyld, at vi er blevet skilt, mit folk? Nej, det var jeres mange synder, som gjorde, at I blev solgt. Jeres ulydighed var skyld i, at vi måtte skilles. Hvorfor var der ingen i huset, når jeg kom hjem? Hvorfor var der ingen, der svarede, når jeg kom til døren og kaldte?

Har jeg ikke magt nok til at føre jer hjem igen? Med et ord kan jeg tørlægge havene og gøre floder til ørken, så fiskene dør af tørst og ligger rådne overalt. Jeg er den, der klæder universet i mørke og lægger et dække over jorden om natten.”

Herrens lydige tjener

Gud Herren lærer mig, hvad jeg skal sige, så mine ord kan styrke de trætte. Hver morgen vækker han mig og giver mig indsigt i sin vilje. Gud Herren har givet mig åbne ører, jeg lytter til ham og adlyder hans ord. Jeg kommer ikke med indvendinger eller dårlige undskyldninger. Jeg er blevet pisket, revet i skægget, spyttet i ansigtet, ja, hånet på alle måder. Men Gud Herren er med mig og hjælper mig. Han skuffer mig ikke. Derfor bliver jeg ved med at gøre hans vilje, for jeg ved, at det er umagen værd. Han, som står bag mig, er nær. Hvis nogen vil anklage mig eller modsige mig, så lad dem blot komme an. Hvem tør dømme mig skyldig, når Gud Herren står bag mig? De vil gå til som gammelt tøj, der bliver ædt op af møl.

10 Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp. 11 Men de, som planlægger ødelæggelse, skal rammes af deres egne onde planer. De skal rammes af de pinsler, de har tiltænkt andre. Det vil Herren selv sørge for.

50 Så siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig, så jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brøde solgtes I, for eders Synd blev eders Moder sendt bort. Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg kaldte? Er min Hånd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft til at redde? Ved min Trussel udtørrer jeg Havet, Strømme gør jeg til Ørk, så Fiskene rådner af Mangel på Vand og dør af Tørst; jeg klæder Himlen i sort og hyller den ind i Sæk.

Den Herre Herren gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide at styrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, han vækker det til at høre, som Lærlinge hører. Den Herre Herren åbnede mit Øre, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke; min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for Hån og Spyt. Mig hjælper den Herre Herren, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme. Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; om nogen vil trætte med mig, så træde han hid! Se, den Herre Herren hjælper mig, hvo vil fordømme mig? Se, alle slides op som en Klædning, Møl fortærer dem.

10 Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole på Herrens Navn, søge Støtte hos sin Gud! 11 Alle I, som optænder Ild og sætter Pile i Brand, gå ind i eders brændende Ild, i Pilene, I tændte! Fra min Hånd skal det ramme eder, i Kval skal I ligge.