Add parallel Print Page Options

Nineves fald forudsiges

I ånden hører jeg sendebudets fodtrin på bjergene.
    Han bringer godt nyt om fred.
Nu kan I fejre jeres fester igen, Judas folk.
    Gør det, I lovede Herren, hvis han hørte jeres bønner.
For aldrig mere skal de onde assyrere besvære jer.
    De bliver fuldstændig udryddet.
Nineve, det er ude med dig.
    En hær er på vej imod dig.
Bevogt dine fæstninger,
    hold udkig ved indfaldsvejene
        og gør dig klar til krig.
Herren vil genoprette Israels ære
    og give det dets værdighed tilbage.
Landet blev jo hærget af fjenden,
    vinstokkens grene blev ødelagt.
Soldaterne er klædt i blodrøde uniformer
    og har kobberrøde skjolde.
Spyddene svinger i deres hænder,
    stridsvognenes stålplader glimter som ild.
De kører vildt gennem gaderne,
    suser over torvene tæt efter hinanden.
Det minder om lyn, der farer frem og tilbage
    eller fakler, der suser af sted.
Hærføreren råber en ordre til officererne,
    soldaterne styrter frem mod bymuren
        og kører angrebstårnene i stilling.
De store sluser ved floden bliver åbnet og skaber oversvømmelse,
    paladset undermineres og bryder sammen.
Nineves indbyggere føres bort som slaver.
    De klager og sukker som duer,
        de slår sig for brystet i fortvivlelse.
Folk strømmer ud fra Nineve som vand fra en dam,
    hvor diget er brudt sammen.
„Stands, stands!” råbes der,
    men strømmen er ikke til at standse.
10 Byen bliver plyndret for guld og sølv.
    Alt, hvad der er værd at stjæle, bliver taget.
11 Alt bliver ødelagt,
    total tomhed er tilbage.
Alle indbyggerne er rædselsslagne,
    lamslåede og ligblege.
12 Den stolte løve har mistet sin hule,
    de unge løver har mistet deres hjem.
Engang levede de trygt og uforstyrret,
    både hanløven, hunløven og alle løveungerne.
13 Løven har selv røvet et utal af byer
    og slæbt byttet hjem til hunløven og ungerne.
Den fyldte sin hule med krigsbytte,
    store mængder af kostbarheder.
14 „Det er mig, der straffer dig,”
    siger Herren, den Almægtige.
„Dine stridsvogne vil gå op i røg,
    og dine krigere bliver dræbt.
Aldrig mere skal du tage krigsbytte.
    Det er slut med truslerne fra dine hærførere.”

Se, Glædsesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.

Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!

Thi Herren genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.

Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt, hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydene svinges. Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn. Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren. Skjoldtaget er rejst. Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler. Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet. Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands dog!" råbes der, men ingen vender om. 10 Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens kostbare Ting i store Måder. 11 Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner. 12 Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sig tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes? 13 Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov. 14 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers Herre, dit Lejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.