Add parallel Print Page Options

Herrens straf over det vantro folk

26 Herren sagde til Moses og Aron: 27 „Hvor længe skal jeg finde mig i, at det her onde folk hele tiden beklager sig? Jeg har set deres oprør og hørt deres beklagelser. 28 Giv dem nu følgende besked fra mig: Så sandt jeg lever, skal I få, hvad I har bedt om: 29 I skal få lov at dø i ørkenen—alle I, der er over 20 år, I, der beklagede jer over mig. 30 Ingen af jer skal nå ind i det land, som jeg svor at give til jer—bortset fra Kaleb og Josva. 31 I sagde, at jeres børn ville blive taget til fange og gjort til slaver; men jeg siger, at det bliver dem, der går ind og tager det land i besiddelse, som I har vraget, 32 mens I selv skal dø i ørkenen.

33 Jeres børn skal vokse op som nomader, mens I vandrer rundt i ørkenen i 40 år, indtil den sidste af jer, som gjorde oprør, er død. Det er resultatet af jeres troløshed. 34 Ligesom spionerne vandrede rundt i landet i 40 dage, skal I vandre rundt i ørkenen i 40 år—ét år for hver dag er straffen for jeres synd. På den måde vil jeg lære jer, hvilke konsekvenser det får, når I forkaster mig. 35 Jeg, Herren, har talt. Sådan vil jeg gøre mod dette onde folk, som har rottet sig sammen imod mig og derfor skal dø her i ørkenen.”

36-38 De ti spioner, som havde foranlediget oprøret imod Herren ved at sprede frygt blandt folket, faldt derefter døde om for Herrens ansigt; kun Josva og Kaleb var tilbage.

Read full chapter