Add parallel Print Page Options

Salomons ordsprog

10 Her følger Salomons ordsprog:

En klog søn gør forældrene glade,
    en tåbelig søn giver dem sorg.
Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
    hæderlighed kan redde en fra døden.
Herren stiller de retskafnes sult,
    men opfylder ikke de ondes ønsker.
Dovenskab gør fattig,
    flid gør rig.
De kloge høster, når marken er moden,
    de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
De retsindige bliver velsignede,
    de ondes ord rammer dem selv.
Et godt menneske huskes med glæde,
    den gudløses navn går i glemmebogen.
Den fornuftige tager imod belæring,
    en pralende tåbe går det ilde.
Den oprigtige kan leve i tryghed,
    den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10 Den, der afslører uretten, fremmer freden,
    den, der lader uret passere, skaber problemer.[a]
11 Den retsindiges ord er en kilde til liv,
    fra den ondes ord udspringer vold.[b]
12 Had provokerer til strid,
    men kærlighed tilgiver alt.
13 Den fornuftige taler med vise ord,
    tåbelige ord fører til straf.
14 Den vise vokser i visdom,
    tåben snakker sig en ulykke til.
15 Den riges rigdom er hans sikre borg,
    den fattiges fattigdom er en ruin.
16 Den retskafne belønnes med et godt liv,
    den onde straffes på grund af sin synd.
17 Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
    den, der afslår vejledning, farer vild.
18 Skjuler man had under venlighed, lyver man,
    og den, der spreder sladder, er en tåbe.
19 Den, der taler for meget, fejler for tit,
    men den, der er tilbageholdende, anses for vis.
20 Den retsindiges tale er guld værd,
    den ondes tanker er værdiløse.
21 Den retskafnes ord er til hjælp for mange,
    tåber dør af mangel på dømmekraft.
22 Herrens velsignelse gør rig,
    egne anstrengelser[c] lægger ikke noget til.
23 Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,
    den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.
24 Den ondes frygt bliver til virkelighed,
    den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25 Når stormen raser, går den onde til grunde,
    men den retskafne står fast for evigt.
26 En doven arbejder irriterer sin chef
    som røg i øjnene eller eddike på tænderne.
27 Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
    de gudløse dør før tiden.
28 Den retskafne kan forvente glæde,
    den ondes forhåbninger brister.
29 Herren beskytter dem, der handler ret,
    men han straffer dem, der handler ondt.
30 Onde mennesker sendes i eksil,
    de retskafne bliver boende.
31 Den retsindiges tale er fuld af visdom,
    løgnerens ordstrøm bør standses.
32 Den retsindiges ord er gode,
    den onde taler kun falske ord.

Footnotes

  1. 10,10 Oversat efter LXX, da den hebraiske tekst i 10b tilsyneladende ved en fejl er kopieret fra vers 8b.
  2. 10,11 Ordret „Den ondes mund dækker over vold” som et brønddæksel. Når han åbner munden, kommer der vold op.
  3. 10,22 Oversættelsen usikker. Det hebraiske ord kan betyde pinefuldt hårdt arbejde (1.Mos. 3,17) eller smerten forbundet med det hårde arbejde (1.Mos. 3,16).

10 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg. Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død. Herren lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig. Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig. En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten. Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund. Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. 8Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes. Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. 10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. 11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund. 12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder. 13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid. 14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde. 15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde. 16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd. 17 At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig. 18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. 19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund. 20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd. 21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid. 22 Herrens Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til. 23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt. 24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet. 25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund. 26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham. 27 Herrens Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af. 28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste. 29 For lydefri Vandel er Herren et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd. 30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet. 31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes. 32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.