Prædikeren 1
Bibelen på hverdagsdansk
Livet synes uden mening
1 Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.
2 Der er ingen mening, livet er uden mening.
Det hele er meningsløst.
3 Hvad får man ud af al sin møje?
Alt det, man her i livet må døje?
4 Generationer kommer og går,
men verden kører videre og består.
5 Solen står op, og solen går ned
dag efter dag i uendelighed.
6 Vinden blæser mod syd og skifter om i nord,
det hele kører rundt, men ændrer ikke spor.
7 Floder hælder vand i havet uden stop,
alligevel bliver havet aldrig fyldt op.
Vandet fordamper og kommer tilbage til floden,
sådan kører det bare rundt på hele kloden.
8 Alting er så kedsommeligt,
fordi det er så forudsigeligt.
Det er altid det samme, man ser,
altid det samme, man hører.
9 Hvad der før er sket, vil ske igen,
Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen.
Der er intet nyt under solen.
10 Der er intet nyt, der kommer op i nutiden,
som ikke også er sket i fortiden.
11 De gamles heltemod huskes ikke mere,
i fremtiden vil nutiden ikke eksistere.
Menneskelig visdom kommer til kort
12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. 13 Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene.
14 Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. 15 Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler.
16 Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” 17 Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. 18 Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.
Prædikeren 1
Dette er Biblen på dansk
1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
2 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed! 3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen? 4 Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid. 5 Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted. 6 Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb. 7 Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe. 8 Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre. 9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen. 10 Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os 11 Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
12 Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem. 13 Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med. 14 Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind. 15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt. 16 Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde." 17 Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind. 18 Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.