Add parallel Print Page Options

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
    du er min Konge og Gud for evigt.
Bestandig vil jeg synge til din ære,
    takke dig hver eneste dag.
Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
    ingen kan fatte din storhed.
En generation skal fortælle det videre til den næste,
    at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
    og jeg vil altid mindes dine undere.
Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
    jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
Hvor er din godhed dog stor,
    din retfærdighed bliver husket med glæde.
Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
    du er tålmodig og utrolig trofast.
Jeg ved, at du er god mod alle,
    barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
    Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
    fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
    om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
    Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
    dine handlinger viser din nåde imod os.[b]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
    men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
    vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
    er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
    dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
    som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
    vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
    men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
    måtte alt levende lovsynge dig for evigt.

Footnotes

  1. 145,1 Sangen er akrostisk, så det første bogstav i hvert vers følger alfabetet. Vi springer over udanske bogstaver som c, q, w, x, z.
  2. 145,13 Sidste del af verset er ved et uheld faldet ud af nogle hebraiske håndskrifter, men findes i andre håndskrifter og i Dødehavsrullerne.

145 Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn. Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. Stor og højlovet er Herren, hans Storhed kan ikke ransages. Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger. De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere; de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne; de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd. Nådig og barmhjertig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed. God er Herren mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker. 10 Dine Værker takker dig alle, Herre, og dine fromme lover dig. 11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde 12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. 13 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er Herren i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). 14 Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede. 15 Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid; 16 du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker. 17 Retfærdig er Herren på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger. 18 Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed. 19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem, 20 Herren vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud. 21 Min Mund skal udsige Herrens Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.