Salme 56
Bibelen på hverdagsdansk
Tillid til Gud
56 Til korlederen: En sang af David, dengang han blev taget til fange af filistrene i Gat.[a] Synges til melodien „Den tavse due i det fjerne.”
2 Åh, min Gud, vær mig nådig!
Mine fjender er efter mig,
de plager mig dagen lang.
3 De er ude efter mig hele tiden,
de kappes om at få mig ned med nakken.
4 Men når jeg er bange,
sætter jeg min lid til dig.
5 Jeg stoler på dit ord,
der er ingen grund til frygt.
Hvad kan mennesker gøre mig?
6 De er ude på at gøre mig fortræd,
de lægger onde planer imod mig.
7 De udspionerer mig hele tiden,
overvåger mine skridt for at slå mig ihjel.
8 Lad ikke forbryderne gå fri, Herre.
Lad dem mærke din vrede og straf.
9 Du kender alle mine problemer
og skriver dem ned i din dagbog,
du gemmer mine tårer i din lædersæk.
10 Når jeg råber om hjælp, må fjenderne flygte,
for jeg ved, at du står ved min side, Gud.
11 Jeg stoler på dine løfter, min Herre og Gud,
jeg priser dig, for du holder ord.
12 Der er ingen grund til at frygte.
Hvad kan mennesker gøre mig?
13 De løfter, jeg har givet dig, Gud,
vil jeg opfylde med lovprisningsofre.[b]
14 Du frelser mig fra døden
og redder mine fødder fra at snuble,
så jeg kan tjene dig hele mit liv.
Footnotes
- 56,1 Jf. 1.Sam. 21,11-15.
- 56,13 Det var almindeligt at bede: „Gud, hvis du hjælper mig ud af den her knibe, lover jeg at bringe dig et offer som tak.”
Salme 56
Dette er Biblen på dansk
56 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd; 3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig! 4 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig, 5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig? 6 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt. 7 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet. 8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud! 9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog. 10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig. 11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med Herrens Hjælp skal jeg prise hans Ord. 12 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig? 13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. 14 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.