Add parallel Print Page Options

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

77 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

Jeg råber til Gud uden ophør.
    Jeg håber, han hører min bøn.
Jeg er i nød og søger hen til min herre.
    Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
        Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
    jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
    Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

Jeg mindes de gamle dage,
    den tid, som nu er forbi.
Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
    Nu sidder jeg og spørger mig selv:
Har Herren forkastet mig for evigt?
    Vil han aldrig igen være nådig?
Er hans trofasthed opbrugt?
    Gælder hans løfter ikke længere?
10 Har Gud glemt at være god?
    Har han lukket sit hjerte i vrede?
11 Jeg kan ikke udholde den tanke,
    at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12 Jeg husker miraklerne i gamle dage,
    de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13 De er altid i mine tanker,
    jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14 Du er helt speciel, Gud,
    ingen guder kan måles med dig.
15 Du er undernes og miraklernes Gud,
    du viste din magt, så alverden hørte om det.
16 Du befriede dit folk med din vældige styrke,
    det var Jakobs og Josefs slægt.
17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
    Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18     skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
    dine lynpile fløj til alle sider.
19 Tordenen rumlede som vognhjul,
    lynene oplyste himlen.
        Hele jorden rystede og bævede.
20 Du banede en vej gennem havet,
    du vandrede igennem de vældige vande,
        men du efterlod dig ingen fodspor.
21 Som en fårehyrde førte du dit folk,
    Moses og Aron var dine hjælpere.

77 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig, jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste; jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela. Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs. Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År; jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd. Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde, er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid, 10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

11 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før. 12 Jeg kommer Herrens Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu. 13 Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker. 14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud! 15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene, 16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela. 17 Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve; 18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did; 19 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv; 20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. 21 Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.

Psalm 77[a]

For the director of music. For Jeduthun. Of Asaph. A psalm.

I cried out to God(A) for help;
    I cried out to God to hear me.
When I was in distress,(B) I sought the Lord;
    at night(C) I stretched out untiring hands,(D)
    and I would not be comforted.(E)

I remembered(F) you, God, and I groaned;(G)
    I meditated, and my spirit grew faint.[b](H)
You kept my eyes from closing;
    I was too troubled to speak.(I)
I thought about the former days,(J)
    the years of long ago;
I remembered my songs in the night.
    My heart meditated and my spirit asked:

“Will the Lord reject forever?(K)
    Will he never show his favor(L) again?
Has his unfailing love(M) vanished forever?
    Has his promise(N) failed for all time?
Has God forgotten to be merciful?(O)
    Has he in anger withheld his compassion?(P)

10 Then I thought, “To this I will appeal:
    the years when the Most High stretched out his right hand.(Q)
11 I will remember the deeds of the Lord;
    yes, I will remember your miracles(R) of long ago.
12 I will consider(S) all your works
    and meditate on all your mighty deeds.”(T)

13 Your ways, God, are holy.
    What god is as great as our God?(U)
14 You are the God who performs miracles;(V)
    you display your power among the peoples.
15 With your mighty arm you redeemed your people,(W)
    the descendants of Jacob and Joseph.

16 The waters(X) saw you, God,
    the waters saw you and writhed;(Y)
    the very depths were convulsed.
17 The clouds poured down water,(Z)
    the heavens resounded with thunder;(AA)
    your arrows(AB) flashed back and forth.
18 Your thunder was heard in the whirlwind,(AC)
    your lightning(AD) lit up the world;
    the earth trembled and quaked.(AE)
19 Your path(AF) led through the sea,(AG)
    your way through the mighty waters,
    though your footprints were not seen.

20 You led your people(AH) like a flock(AI)
    by the hand of Moses and Aaron.(AJ)

Footnotes

  1. Psalm 77:1 In Hebrew texts 77:1-20 is numbered 77:2-21.
  2. Psalm 77:3 The Hebrew has Selah (a word of uncertain meaning) here and at the end of verses 9 and 15.