Add parallel Print Page Options

En bøn om hjælp

86 En bøn af David.

Bøj dig, Herre, og lyt til min bøn,
    jeg føler mig ydmyget og elendig.
Hjælp mig, for jeg er tro imod dig.
    Red mit liv, for jeg tjener dig.
        Du er min Gud, og jeg stoler på dig.
Vær mig nådig, Herre,
    jeg råber til dig dagen lang.
Gør din tjener glad, Herre,
    det er dig, der er min redning.
Herre, du er god og tilgiver gerne,
    du er tro mod alle, der stoler på dig.
Åh Gud, hør min bøn,
    lyt til mit råb om nåde.
Jeg kalder på dig i min nød,
    for jeg ved, du vil svare mig.

Ingen afguder kan måles med dig, Herre,
    ingen anden kan gøre det, du gør.
Alle folkeslag er skabt af dig,
    og de skal komme og bøje deres knæ
        for at ære og tilbede dig.
10 For du er almægtig og gør store undere,
    du alene er den sande Gud.

11 Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette,
    hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt.
12 Jeg vil prise dig af hele mit hjerte,
    jeg vil altid ære dig, min Herre og Gud.

13 Din trofasthed er stor,
    og du vil redde mig fra dødens gab.
14 Jeg angribes af brutale mænd, Herre,
    voldsmænd prøver at slå mig ihjel.
        De har ingen respekt for dig.
15 Men du er en barmhjertig og nådig Gud,
    tålmodig, god og trofast.
16 Vis mig din nåde
    og frels din ydmyge tjener.
17 Kom med et bevis på din godhed, Herre,
    så mine fjender ser det og bliver ydmyget,
        for du, Herre, vil beskytte og hjælpe mig.

86 Bøj dit Øre, Herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig! Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem. Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl; thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig. Lyt til min Bøn, o Herre, lån Øre til min tryglende Røst! På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn. 10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud. 11 Lær mig, Herre, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn. 12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn; 13 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. 14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje. 15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed. 16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn! 17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o Herre, hjælper og trøster mig!