Add parallel Print Page Options

Guds dom over samfundets ledere

82 En sang af Asaf.

Gud kalder lederne sammen,
    han anklager sit folks dommere:[a]
„Hvor længe vil I dømme uretfærdigt?
    Hvor længe vil I favorisere de gudløse?
Døm de fattige og faderløse retfærdigt,
    forsvar de svage og hjælpeløse,
red de magtesløse og undertrykte,
    fri dem fra onde menneskers magt.
I er tåbelige, uvidende og blinde.
    Derfor vakler verden i sin grundvold.
Jeg har kaldt jer guder,
    for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[b]
men I skal dø som de gudløse mennesker, I er,
    akkurat som andre landes gudløse ledere.”

Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden,
    for du har magt over alle folkeslag.

Footnotes

  1. 82,1 Ordret: „guder”, men det hebraiske ord elohim kan også henvise til mennesker, som repræsenterer Gud og gør hans vilje. I den betydning er det et synonym for „sønner af Gud”. Det samme gælder for 82,6.
  2. 82,6 Mere ordret: „Jeg har sagt: I er guder, og I er alle sønner af den Højeste.” At være „søn af” på hebraisk har den overførte betydning at have samme karakter og handle på samme måde, som den, man er søn af. For betydningen af „guder” se noten til vers 1.